Derfor bør du sende dit barn på en efterskole hvor man rejser

I Danmark er det fortsat vældig populært at sende sine børn på en efterskole i 10. klasse.

Der findes mange forskellige former for efterskoler. Nogle hvor man vægter at dyrke sport, andre hvor man dyrker drama og musik – også de helt almindelige hvor man får lidt af det hele.

En særlig god lektie for mange unge på efterskole er dog at stifte bekendtskab med andre kulturer og andre måder at anskue livet på. Det gør de hvis de, går på en rejse efterskole, hvor man netop kommer ud og får oplevelser at blive klogere på.

Det lærer man blandt andet af at rejse

Når man går på en efterskole, hvor man dyrker sprog og rejser, bliver man uden tvivl meget klogere på andre kulturer. Det er dog begrænset, hvad man kan lære udelukkende ved at kigge i bøgerne, og derfor giver det fantastisk god mening at sætte kursen ud i verden og sanse disse kulturer med egne øjne.

Ikke nok med at man får be- og afkræftet en masse forestillinger om, hvordan det er i et pågældende land, så lærer man faktisk også meget mere om det land man selv bor i, fordi man pludselig kan sammenholde det der er ens hverdag, med det der er hverdagen for så mange andre ude i den store verden.

Det perspektiv kan vise sig særligt værdifuldt, fordi man lærer at sætte pris på nogle ting man har, og får lyst til at vide meget mere om de ting man ikke har.

Rejser giver desuden sammenhold. Når man er afsted med en masse af sine klassekammerater på fantastiske fællesrejser, får man nogle oplevelser og et sammenhold, der er ganske unikt. Det gør hele opholdet på efterskolen til noget meget særligt, hvor man opbygger stærke bånd til dem man opholder sig på efterskolen sammen med.

Når man er på efterskole, hvor man dyrker sprog og rejser, giver det særligt god mening at rejse ud. Det skal naturligvis ses i lyset af, at man får sat sine sproglige kompetencer på prøve og lærer at bruge dem i det virkelige liv.

Det er en god test, som kan fortælle en, om man skal give den en ekstra skalle eller om man allerede klarer sig godt, og kan være stolt af de ting man har opnået. Måske det ligefrem er med til at bekræfte, at man skal satse lidt nærmere på et sprog i sin videre uddannelse.

At rejse er at leve, siger man. Og de rejser bliver bestemt ikke mindre livlige af, at man er afsted med en efterskole, der er passioneret omkring det at opleve verden.

Derfor er det kun en fordel, at du som ung i Danmark kommer på en efterskole, hvor rejser er i højsædet.